mandag den 21. maj 2018

Svar til Islam - Jesus er Gud - 4

Myndighed til at tilgive synd

I første indlæg af serien "Svar til Islam - Jesus er Gud" har jeg listet disse kriterier for overskridelse af Guds domæne:
  • Bruge Guds navn om sig selv
  • Hævde at have været til før verden blev skabt
  • Tilgive synd
  • Hævde at have skabt verden
  • Lade sig tilbede
I det andet indlæg påviste jeg, hvordan Jesus bruger Guds navne om sig selv.

I det tredje indlæg viste jeg, at Jesus hævdede at være til før verden blev skabt.

Og i dette fjerde indlæg vil jeg tage fat i spørgsmålet om, hvorvidt Jesus hævder at have myndigheden til at tilgive synd.

Matt. 9, 1-6:
“v1  Og Jesus gik om bord i en båd og satte over til sin egen by. v2  Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.« v3  Men nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: »Han spotter Gud.« v4  Jesus så, hvad de tænkte, og sagde: »Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? v5  Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? v6  Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« – da siger han til den lamme: »Rejs dig, tag din seng og gå hjem!«” (min understregning)

Matt. 12, 31-32:

“v31  Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. v32  Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.” (min understregning)

Mark. 2, 5-12:
“ v5  Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« v6  Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: v7  »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« v8  Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? v9  Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? v10  Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: v11  »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« v12  Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«” (min understregning)

Luk. 7, 48-50:
"“v48  Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« v49  De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« v50  Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«” (min understregning)

Vi ser altså, at Jesus selv mener, at Han har myndighed til at tilgive synder. Bemærk også detaljen i Matt. 12, 31: Jesus siger ikke, at Faderen har bestemt det sådan. Han siger: "Jeg siger jer."

I næste indlæg skal vi se på, om Jesus hævder at være skaberen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar