License to kill - Er evangeliet et fripas til at synde?

Vi er fortabte

Alle mennesker synder. Ingen kan sige: "Jeg har aldrig gjort noget forkert" uden at lyve. Og vi véd det jo godt inderst inde. Vi kan prøve at undskylde os med, at "jeg gør mit bedste" og "jeg er i hvert fald bedre end den og den" og "jeg gør i hvert fald mere godt end ondt," men i sidste ende er og bliver vi syndere. Og Gud vil ikke acceptere synd. Derfor sendte han Adam og Eva ud af Edens Have og derfor er vi mennesker fortabte. Vi kan ikke gøre fra eller til for at gøre os fortjente til at være sammen med Gud.

Jesus tog synden på sig

Ordet "evangelium" kommer af græsk og betyder slet og ret: "Gode nyheder!" Og det er en præcis overskrift for evangeliet, for det er uden sidestykke de bedste nyheder nogensinde i hele menneskehedens historie. Vi er fortabte på grund af vores synd - det er de dårlige nyheder. Men da Jesus døde på korset påskefredag i år 33, tog Han den evige straf for vores synd. Vores syndige natur døde med Jesus. Og det nye menneske i os opstod med Ham søndag morgen i påsken år 33 - og det må siges at være gode nyheder! Nu er vi ikke længere fortabte. Vi kan ikke gøre nok gode gerninger for at fortjene frelsen, men fordi Jesus har gjort den ultimative gode gerning ved at lægge sit eget liv ned for os, kan vi nu få lov til igen at være sammen med Gud.

Frelsen kommer altså af nåde, dvs. ufortjent, gratis.

Et fripas?

Men når gode gerninger ikke er nok til at fortjene frelsen, som i stedet er noget, vi får som en gave, kan vi så bare gøre lige som vi har lyst til?
Eller som én formulerede det på en FaceBook-gruppe, jeg er medlem af:
"at Jesus døde for vores synder,er rent kaos ... så kan man myrde/voldtage og stjæle som man vil uden man får straf fordi ens synd er allerede tilgivet i forvejen, fordi han døde for vores synder."

Det er jo en fair pointe: Hvis Gud allerede har tilgivet mig al min synd, hvorfor skulle jeg så gøre et forsøg på at opføre mig ordentligt?

Hvad siger Jesus om det?

I evangelierne og brevene giver Paulus, Peter og andre deres bud på, hvordan det hele hænger sammen og det kan være en udmærket måde at finde frem til sandheden på. Men egentlig er der ingen grund til at nøjes med deres bud, for Jesus er noget skarpere på emnet, så lad os se på, hvad Han siger om det:

Guds lov gælder stadig

"En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre." (Matt. 10, 24)

Som disciple underordner vi os Gud. Det står os ikke frit for, hvordan vi vil leve vores liv, for en discipel er jo en elev, dvs. én, der er i lære hos en mester. Mesteren er Jesus, eleven er dig og mig. Vi kan ikke være elever uden at lytte til mesteren og gøre vores bedste for at gøre, som mesteren lærer os.

"Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde" (Matt. 5, 16-17)

Jesus er altså ikke kommet for at afskaffe loven. Han er kommet for at opfylde den. Man kan sige det sådan, at sammenhængen mellem årsag og effekt er blevet vendt om: Gode gerninger giver ikke frelse, men frelse giver gode gerninger. I stedet for at behandle frelsen som en vare, jeg kan købe med gode gerninger, så er frelsen en gave. Og når jeg tager imod den gave, får jeg en personlig relation med Gud. En relation, der svarer til forholdet mellem en god far og hans barn. Efterhånden som min kærlighed til Gud vokser, vil mit ønske om at gøre Ham glad og stolt også vokse. Jo mere jeg i mit liv vandrer med Jesus, jo tættere forhold har jeg med Ham og jo mere vil jeg ligne Ham.

Johannes siger det sådan:

"Vi elsker, fordi han elskede os først." (1. Joh. 4, 19)

Gud lod sig føde som mennesket Jesus og viste dermed sin kærlighed til os - derfor elsker vi Ham tilbage og derfor vil vores hjerter være fulde af iver for at gøre det gode.

Dom

"Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige v50  og kaste dem i ovnen med ild." (Matt. 13, 49-50)

Hvis englene skal skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ilden, må der jo stadig være en dom på opstandelsens dag.

"Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. v28  I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst v29  og gå ud af dem – de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom." (Joh. 5, 27-29)

Jesus siger her, at Han har magt til at holde dom. Så må der jo være en dom...

Følg mig

"Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel." (Luk. 14, 27)

At bære sit kors betyder at lade det gamle menneske dø og at gå i Jesu spor betyder at efterligne Ham.

"Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget" (Luk. 14, 33)

Du kan ikke være discipel af Jesus, hvis du holder fast i dit eget. Du må give afkald på dit eget, dvs. underordne dig Jesu lære om, hvordan du skal leve dit liv.

Frelse

"Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget." (Matt. 5, 19)

Den, der bryder det mindste bud skal kaldes den mindste i himlen. Men så må den, der bryder det mindste bud jo være i himlen. Frelsen kommer altså ikke af gerninger, men som en gave fra Gud.

"Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« v40  Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? v41  Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« v42  Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« v43  Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«" (Luk. 23, 39-43)

Forbryderen her har forbrudt sig. Han siger det endda selv: vi har fortjent det. Alligevel siger Jesus, at han skal være med Ham i paradis. Han får tilgivelse og frelses. Hvorfor? Fordi han beder Jesus om at huske ham, når Han kommer i Hans rige. Han viser dermed, at han tror på Jesus. Han fortryder sine onde gerninger og beder Jesus om tilgivelse.

"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet" (Joh. 5,24)

Hvad kommer frelsen af? At høre ordet og at tro Gud har sendt Jesus. Nogen kunne måske indvende: "Jamen, jeg tror også på, at Gud har sendt Jesus, men jeg tror ikke på, at Jesus er Guds søn eller at Han er guddommelig." Men når nu Jesus selv siger, at Han er alt det, hører du så ordet og tror? Eller hører du ordet og tror på noget af det?

Hvad er tro?

Når vi bruger ordet "tro," kan vi mene det som "jeg tror nok" eller vi kan mene det som "jeg tror på det!" En tror-nok tro er som at sige: "Jeg tror nok, jeg har en tyver i lommen" og så kan jeg gribe ned i lommen og opdage, om jeg har en tyver eller ej. En tror-nok tro er dermed ikke en fast overbevisning, men snarere en fornemmelse eller at åbent spørgsmål.

En jeg-tror-på tro er derimod en fast overbevisning. Det svarer til at sige: "Jeg tror på, at jeg er god til at male" og så tager jeg en pensel og begynder at male, fuldt overbevist om, at det bliver et godt resultat. Jeg handler på det i forventning om et godt resultat. Jeg vil faktisk blive overrasket, hvis resultatet bliver dårligt.

At tro på Jesus kan måske begynde som en jeg-tror-nok tro, hvor jeg har en fornemmelse af, at her er noget, jeg må undersøge. Men i det øjeblik, jeg tager imod Jesus som min Herre og frelser, så er det ikke længere en tror-nok tro. Så er det en jeg-tror-på tro, en fast overbevisning om, at Jesus døde for mig og at Hans eksempel er værd at følge. Når jeg tror og tager imod Jesus, vil jeg gøre mit bedste for at følge Ham. Og det betyder, at jeg vil vende mig væk fra synden. Så nej, frelsen ved tro er ikke et fripas til synd. Tværtimod, frelsen er begyndelsen på et nyt liv, hvor jeg viser synden døren. Eller som Paulus skriver det:

"Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! v16  Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed? v17  Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! v18  Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden" (Rom. 6, 15-18)