Svar til Islam - Jesus er Gud - 7

Opsummering

I serien "Svar til Islam - Jesus er Gud" har jeg svaret på et spørgsmål, som af og til stilles af mennesker, som tvivler på den kristne teologi om, at Jesus ikke blot var en vis mand eller en profet, men enddog Gud den Almægtige, som kom til jorden i menneskeskikkelse.

Den guddommelige Jesus indgår i læren om Den Tre-enige Gud og er nok det mest kontroversielle emne i den kristne tro. Nogle vil hævde, at det kontroversielle består i, at tre-enighedslæren er besynderlig og måske endda uforståelig, men i virkeligheden ligger det nok snarere i, at netop Jesu guddommelighed er helt afgørende for kristen tro. Uden Jesu guddommelighed bliver den kristne tro hul og værdiløs. Kristendommen adskiller sig fra enhver anden tro ved at Gud elsker sin skabning så højt, at Han var villig til at fornedre sig selv ved at lade sig føde som menneske. Han levede her på jorden som menneske med de begrænsninger, der hører menneskelivet til. Han viste os vejen til et rent og syndfrit liv og lod sig henrette ved den mest grusomme metode, vi nogensinde har kendt for på den måde at tage straffen for vores synd. Og Han opstod igen for at åbne døren til himlen for mennesker.

Eller sagt ultrakort: Gud er kærlighed så stor, at Han gav sit liv for dig!

Hvis kristendommen er den sande fortælling om Gud - og det tror jeg på - så tog Gud ikke blot det første skridt. Han tog alle de nødvendige skridt for at skabe et kærligt fællesskab med os.

Og alt dette hænger på korsfæstelsen og opstandelsen - og Jesu guddommelighed.

Derfor er spørgsmålet om Jesu guddommelighed vigtigt.

Udfordringen, som oftest bliver stillet af muslimer, er at Jesus i evangelierne ikke citeres en eneste gang for ligeud at sige: "Jeg er Gud! Tilbed mig!"

For nogle synes det at være en mangel. For nogle er det helt afgørende, at Gud i skikkelse af Jesus formidler sin guddommelighed på netop dén måde.

Men det er jo udtryk for en helt abnorm arrogance over for Gud. Hvordan kan vi tillade os at tro, at vi skal bestemme, hvordan Gud formidler sig til os? Det er nu engang Gud, der bestemmer og det er nu engang Gud, der véd bedst.

Nej, vi kan ikke stille krav om en bestemt måde, Gud skal formidle sig på. Vi kan have en forventning om, at Gud formidler sig til os på en forståelig måde, ikke fordi vi har krav på det, men ganske enkelt fordi det ikke ville give mening for Gud at henvende sig til os på en uforståelig måde. Gud er jo ikke en forvirringens Gud. Men vi kan altså ikke stille krav om, at Gud skal henvende sig til os på en måde, som vi har bestemt er den rigtige.

Derfor må i stedet se på, om Jesus ved sine ord og sine handlinger viser os sin gudommelighed og det er netop mit udgangspunkt i serien her.

I første indlæg af serien har jeg listet disse kriterier for overskridelse af Guds domæne:

• Bruge Guds navn om sig selv
• Hævde at have været til før verden blev skabt
• Tilgive synd
• Hævde at have skabt verden
• Lade sig tilbede

I det andet indlæg påviste jeg, hvordan Jesus bruger Guds navne om sig selv.

I det tredje indlæg viste jeg, at Jesus hævdede at være til før verden blev skabt.

I fjerde indlæg viste jeg, at Jesus hævder at have myndigheden til at tilgive synd.

I femte indlæg viste jeg, at Jesus hævder at have skabt verden.

Og i sjette indlæg viste jeg, at Jesus tillader sig at blive tilbedt.

Samlet har vi altså 5 kriterier, som både jøder, kristne og muslimer er enige om. 5 kriterier for dét, som kun Gud med rette kan sige eller gøre. I mine indlæg har jeg påvist, at Jesus med ord og handling opfylder alle 5 kriterier. Der er altså ingen tvivl om, at ifølge evangelierne betragter Jesus sig selv som Gud.